Tag med ud og fisk – Del 2

Posted by on maj 5, 2013 in Featured, Fiskeri

Tag med ud og fisk – Del 2

I sø og å

Man finder næppe noget kønnere sted at vente på bid end i Det midtjyske Søhøjland. En inspirerende guide hertil er udarbejdet af Århus Amt.

Fiskesti for handicappede

Ved Aalestrup i Himmerland har Simested Å noget af Danmarks reneste og smukkeste fiskevand. Og når fisken er fanget og grejet pakket ned, kan man besøge byens rosenpark og cykelmuseum.

Danmarks eneste fiskesti for handicappede findes netop her ved Simested Å med 4 platforme beregnet for kørestolsbrugere. Yderligere oplysninger fås på Restrup Hovedgård, hvor man også kan overnatte.

Put & take

Mange steder er grusgrave og andre råstofgrave blevet til smukke søer fulde af sprællende fisk. Især er ørredfiskeri populært. Overalt i landet viser skilte frem til sådanne søer. Kun på Bornholm er der ikke så mange, dog ligger Krusegård med 3 søer i meget smuk natur på nordøen.

Andre steder, såsom Solbjerggård i Strø Bjerge i Nordsjælland, er der oven i købet gevinst, hvis man fanger en af de præmiemærkede ørreder. Sammesteds kan man leje hytter at bo i.

Regler for lystfiskeri

Til alt fiskeri kræves et fisketegn. Børn under 18 og pensionister (over 67) dog undtaget. På posthusene kan man købe fisketegn til en dag, en uge eller et år. Herudover skal man til fiskeri i åer og søer have et lokalt fiskekort. Spørg på turistkontoret, hvor et sådant kan købes. Fiskeri i Put & take søer kræver ikke fisketegn.

Be Sociable, Share!